Kære styregruppe.
Først tak for en konstruktiv og lovende workshop på Himmelbjerggården den 11. september! Vi vil gerne benytte lejligheden til at rose Jer for den måde, I siden foråret har grebet processen an på. Som I selv påpeger, er det altafgørende, at der skabes en bred forankring og fælles specificering af visionerne for Himmelbjerget, både mht. til chancerne for at tiltrække fondsmidler men vigtigst af alt for at manifestere og vise respekt for det ”folkebjerg” som Himmelbjerget er. Vi ser derfor frem til den fortsatte proces, som vi vil gøre vores bedste til bliver så frugtbar som muligt.
Det fremsendte udkast til et forståelsespapir indeholder 3 elementer:
- En vision for udvikling af Himmelbjerget
- Den bærende fortælling, som skal formidles til besøgende på bjerget
- Et idekatalog over forslag som skal give besøgende en god oplevelse af Himmelbjerget som en unik kultur- og naturattraktion
Her kommenterer vi først på udkastet i henhold til disse 3 elementer. Dernæst følger nogle redaktionelle kommentarer.
- En vision for udvikling af Himmelbjerget
For at tiltrække fonde bør visionen styrkes, og man bør undgå “konsulentjargon”. Der er for meget i papiret, der direkte omhandler ”simpel” turistbesøgsoptimering af bjerget, og med ca. 500.000 besøgende årligt, vil det nok være vanskeligt at tiltrække fondsmidler alene på det grundlag. I stedet for forslår vi en bæredygtig vision, som inkluderer historien, naturen og kulturen i en samlende ramme.
I vores kronik i JP Aarhus ”Det bæredygtige bjerg” foreslår vi således at føre Bjerget ind i fremtiden som forbilledligt, bæredygtigt erindringssted: https://jyllands-posten.dk/aarhus/meninger/breve/ECE11591237/det-baeredygtigebjerg/?fbclid=IwAR1t0PfeMXhBEQAlPK9K1AvHFLwvJ3NttWu6bAOEpMDQ3j4cSOC1WCWyFAQ
At indramme forståelsespapiret som et bæredygtighedsprojekt mener vi er velegnet, formålstjenstligt og perspektivrigt i en række henseender. Det følger af, at bæredygtighed i dag ”operationaliseres” som et begreb, der rækker langt ud over egentlige materielle og biologiske forhold til også at omfatte f.eks. kulturarv. Bæredygtighed gives således en bred fortolkning af centrale organisationer som FN, UNESCO og ICOMOS og er ved mange større institutioner kommet på dagsordenen som større samlende strategi. Skanderborg Kommune betoner ligeledes bæredygtighed.
Bæredygtighed byder sig dermed til som en styrende ramme, der:
- giver mulighed for større, tematisk og strategisk samling af kommunens tiltag på forskellige områder og på tværs af udvalg (helt i tråd med FNs verdensmålsvision)
- sætter Bjerget i en ramme, der direkte knytter an til fokus hos mange relevante nationale og internationale organisationer, og som dermed formentlig også vil styrke fondshenvendelser og netværksdannelse omkring projekter betragteligt. (Bemærk, at UNESCO tilsyneladende tager ”kulturarvens bæredygtighed” meget alvorligt–således blev Nyborg Slot for nylig afvist som kandidat til verdensarvlisten, idet man mente, at det nye slotsprojekt ikke respekterede det gamle kongeslot.)
- gør, at beskyttelse af natur og kulturarv ikke er noget, der klistres ”udenpå” projekter men i stedet for definerer projekterne ”indefra”,
- styrker guidning af fremtidigt engagerede arkitekter, så der styres uden om den slags idéer, der typisk møder store protester, som vi har set ifm. helhedsplanen for Himmelbjerget anno 2018,
- vil kunne give mere fyldige anvisninger til fondene (fx inspiration i lokal folklore, kunst og litteratur, arkitektur m.m.) ,
- kan rumme det nuværende ”idekatalog” og i det hele taget fortsat rummer masser af muligheder for at forbedre praktiske forhold på Bjerget samt formidling og oplevelser af stedet (turistfremme), og som tilmed udstikker en fyldig ramme for disse,
- netop betoner Bjergets ånd og identitet som bestemmende afsæt for fremtidige projekter.
Bæredygtighedsrammen er dermed multifunktionel, praktisk og iderig. Den udgør et oplæg til fondene, der, mener vi, giver en samlende retning, som er både udfordrende og ambitiøs på ”pirrende”/”stimulerende” vis. Og så giver den kommunen et afsæt for ikke bare at ”forny” Himmelbjerget og så gennem denne fornyelse gøre stedet ekstra ”attraktivt” for besøgende men for gennem selve visionen for fornyelsen både at gøre stedets historie ære OG skabe et eksempel til efterfølgelse OG (dermed) gøre stedet ”mere attraktivt” som en vision for ”det bæredygtige erindringssted”
2. Den bærende fortælling, som skal formidles til besøgende på bjerget
Der snakkes meget om demokrati i disse tider. Og man drukner næsten i demokratibøger, demokratimøder, demokratidebatter, demokratiforedrag m.m.
Således også i tilknytning til Himmelbjerget. Her findes allerede ”Hotel Democracy’s” grundlovsmøde og ”Demokratiets Folkemøde”, lige som man igen og igen hører ordet ”demokrati” brugt, hver gang snakken falder på Himmelbjerget. Spørgsmålet melder sig dog, om man dermed er i færd med at presse Bjerget ned i en lidt anstrengt og efterhånden næsten floskelagtig og lidt misvisende ramme.
Det var jo trods alt i København og ikke i Søhøjlandet, at de direkte begivenheder henimod demokratiet udfoldede sig. Med myndighedernes overvågning snakkede Blicher ikke om ”demokrati” på Bjerget og hans samlinger på Bjerget var ikke ”demokratimøder” (ej heller ”folkemøder”). Blicher holdt FOLKEfester, hvor han snakkede rigtig meget om ”folket”, og festerne sluttede fem år før grundlovens underskrivelse. Dertil kommer, at Bjerget jo ad åre har udviklet sig til et meget stærkt symbol på det ”folkelige”. Dernæst kommer grundloven som motivation for tårnets rejsning og traditionen for grundlovsmøder, som Drewsen igangsatte. Med andre ord ”demokrati” angiver en tidstypisk temasætning, som både indsnævrer og fordrejer Bjergets fortælling og risikerer at gøre den floskelagtig.
Bjergets fortælling er bredere og rigere og omhandler vel især ”substansen” i den moderne nationalstats styreform: folket, kulturen og naturen. ”Demokrati” er ”form”, men Bjerget er ”indhold”, kan man måske sige.
Vi foreslår således, at den ” bærende fortælling” ændres til en ”folkefortælling”, som er meget rigere og mere historisk dækkende, og som ”demokrati” så er en væsentlig del af og som der sagtens og med fuld berettigelse fortsat kan fokuseres specifikt på.
”Folkefortælling” åbner op for folklore, anekdoter, symbolik, poesi, erindringer, fester, sange og meget mere, som Bjerget er så rigt på. Og så sætter det Bjerget ind i en berettiget, højtaktuel kontekst ift emner/problemstillinger som ”folk”, ”danskhed”, ”kultur”, ”nationalitet”, ”identitet”, m.m. Med andre ord: med folkefortællingen forrest sættes Bjerget direkte ind som et unikt, nyt omdrejningspunkt ift. en bred vifte af presserende samfundsspørgsmål,
3. Et idekatalog over forslag som skal give besøgende en god oplevelse af Himmelbjerget som en unik kultur- og naturattraktion
Formidlings- og besøgscenter:
Det støtter Folkets Bjerg under hensyn til stedets identitet og integritet (bæredygtighed). Se https://folketsbjerg.dk/blichers-hus-eller-bjerghus-alternativer-til-et-infocenter/
Fortællinger, folkemøder og events:
Vi foreslår, man følger traditionen med ”folkeFESTER” (se ovenfor), som jo også rummer samfundsaktuelle debatter.
Himmeltråden – et stiforløb med indsigt og udsigt:
”Himmeltråden” er et meget poppet og noget anstrengende navn. I overensstemmelse med bæredygtighedsvisionen, foreslår vi, at man navngiver stiforløbet i forlængelse af Bjergets historie og identitet.
Landskabets autenticitet:
Alle tiltag bør styrke stedets autenticitet. Se også https://folketsbjerg.dk/himmelbjergets-treenighed-indledende-betragtninger-mod-et-praktisk-princip-for-fornyelse/ og https://folketsbjerg.dk/det-sansede-himmelbjerg/
Ny ankomst ved P2 og sti-broforbindelse fra P2 til P1:
Det støtter Folkets Bjerg under hensyn til stedets identitet og integritet. Se også https://folketsbjerg.dk/input-til-skanderborg-kommunes-4-principper-ved-borgermoedet/
Landgangsbro og bedre ankomst for alle sejlende ved Julsø:
Det støtter Folkets Bjerg under hensyn til stedets identitet og integritet. Se også https://folketsbjerg.dk/input-til-skanderborg-kommunes-4-principper-ved-borgermoedet/
Aktivitets- og oplevelsesområde ved plænen:
Det støtter Folkets Bjerg under hensyn til stedets identitet og integritet. Ingen tivolificering!
Se også https://folketsbjerg.dk/himmelscenen-et-groent-amfiteater/
Et komplet legeunivers:
Det støtter Folkets Bjerg under hensyn til stedets identitet og integritet.
Overnatning i og omkring området:
Det støtter Folkets Bjerg i begrænset omfang. Vi ser ikke overnatningsmuligheder som væsentlige, men snarere som del af en tendens, hvor skovområder ”befolkes” og nærmest ”urbaniseres” i stigende omfang. Det udgør en potentiel trussel mod skovenes særlige stemning, renlige forhold og ikke mindst ”skovensomhed”. Dermed vil stor udbredelse af overnatningsmuligheder også gå imod bæredygtighedsrammen.
4. Redaktionelle kommentarer:
Forståelsespapiret er skæmmet af mange fejl, manglende tekstmæssig sammenhæng og urigtigheder/misvisende fremstillinger. Her nævner vi en stribe punkter. Men det endelige papir bør tjekkes grundigt igennem og eventuelt inddrage kyndige ko-forfattere på udvalgte områder, især de historiske afsnit.
- Delen om nordisk mytologi bør fjernes. Den er misvisende.
- Skamlingsbanken bør også nævnes
- Den historiske del giver ikke noget klart billede af Bjergets historiske rolle
- Der er flere forkerte årstal
- Det er for meget reklame/konsulentjargon (fx ”events”, ”landmark”) – benævn bæredygtigt/kulturelt korrekt.
- ”udvikle Himmelbjerget” è ”udvikle OPLEVELSEN” af Himmelbjerget
- ”ændre tanker ude i verden” – det er forkert
- Himmelbjerggårdens indskrivning i fortællingen er i bedste fald anakronistisk
- ”koller og toppe” – hvad er forskellen?
- ”demokratimøder”—Blicher holdt ”folkefester”
- ”skabe spændende ankomstoplevelser”—det lyder som om vi mener, der for nuværende ikke er noget af komme efter, og den derfor skal have fuld gas. Det ønsker vi ikke.
- ”demokrati-laboratorium”—tænk bæredygtigt, frem for tidstypisk floskelagtigt.
- Formidling: Himmelbjerget bør ”underformidles” eller formidles med skarp sans for balance. Et over-guidet Bjerg dræber ”mystikken”/det eksotiske (spørg bare Blicher J).
- Et komplet legeunivers: siden er præget af konsulent-jargon og floskelagtige postulater om leg og læring