Bestyrelse

Anders Hougaard (formand): Jeg er far til 3 og bor i Ry med min hustru. Jeg har siden 2000 været ansat ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet. Når jeg kan komme til det, graver jeg i historiske arkiver. Bjerget er ren passion for mig. Jeg har gennem en del år været aktiv i den offentlige debat med vel 40-50 kronikker, læserbreve og klummer (som klummeskribent for Kommunen) samt i radio og TV.     

Anders Hougaard

Kirsten Vang Nielsen (næstformand): Jeg er pensioneret kræftforsker og har også været projektleder, fundraiser og patentmedarbejder. Jeg stammer fra Odense men har været eksporteret til København i 28 år. Jeg er nu velintegreret jyde med base i Ry. Jeg er opvokset i en spejderfamilie og er et foreningsmenneske. Og så er jeg en sandhedselskende aktivist med kampgejst,  

Kirsten Vang Nielsen

Gurli Johanessen (kasserer): Jeg er pensioneret tandlæge. Født og opvokset i Fredericia. Uddannet på tandlægeskolen. I Århus, hvor jeg også boede i 10 år. Jeg har boet i omegnen af Ry siden 1973, seneste 33 år i Emborg. Jeg er tiltrukket af den smukke natur og er naturmenneske med stort N. Men jeg brænder også for det kulturelle. Jeg har siden Lablands forslag til Himmelbjergets forskønnelse været dybt taknemmelig over at andre straks opponerede mod denne misforståelse. Jeg vil nu gerne selv bidrage til en værdig og smuk løsning for vores alle sammens Himmelbjerg.

Gurli Johannesen

Marianne Nørmose: Jeg har allerede længe været pensionist.Jeg er silkeborgenser og bor i Ry for tredie gang. Jeg har været lilleskolelærer i 27 år, boet i stort kollektiv i 14 år, rejst en del og i 7 år arbejdet freelance med projekter og mødeformater.

Marianne Nørmose

Frederik Siemssen: Jeg bor og arbejder i København, men er stolt fynbo. Som initiativtager til og formand for foreningen Kultur & Arv har jeg i en årrække arbejdet for at fremme kendskabet til og respekten for vores fælles kulturarv. Sammen med andre ildsjæle har jeg lagt megen tid og energi i at redde Nyborg Slot fra statens destruktive byggeplaner. En mission, der foreløbig er lykkedes. Jeg har boet og arbejdet over hele verden, er uddannet i erhvervsøkonomi, filosofi og byplanlægning, og mine interesser tæller bl.a. arkitektur- og kulturhistorie.

Frederik Siemssen

Revisorer:

Yvonne Gut

Klaus Kirkegaard

Frede Johannesen (suppleant)

Tidligere bestyrelse:

Fra venstre mod højre: Tine H Jørgensen, Anders Hougaard, Kirsten Vang Nielsen, Jesper Arbo Frederiksen og Peder Porse