Forslag stillet af Frede Johannesen, 14. februar 2019

Præsentation:
I denne uge præsenterer vi et lidt længere forslag, der kræver lidt mere nærstudering. Frede Johannesen tager os med på granskning af et udførligt billedmateriale (med Bjerget før og nu og uddrag fra Skanderborg Kommunes helhedsplan) og forslår, at man “genskaber guldalderlanskabet” og etablerer en selvbærende brokonstruktion fra P2 mod P1 , for derved at “synliggøres det naturlige, autentiske(geologiske) landskab og resultatet af de stærke erosionskræfter, der skabte Himmelbjerget.” /Anders Hougaard
Frede Johannesens forslag:
Baggrund:
På Himmelbjerget er der plads, muligheder og behov for at pleje såvel traditioner som for at skabe fornyelse.
Inge Adriansen skriver i Erindringssteder i Danmark (2011): ”Det ældste samlingssted for folkelige møder i Danmark er Himmelbjerget, hvor der fra 1839 frem til nutiden er blevet afholdt friluftsmøder. Der opstod hurtigt et monument på dette mødested. ”Himmelbjerget er her i fornemt selskab med eksempelvis Ejer Bavnehøj, Skamlingsbanken og Dybbøl Skanser. Erindringssteder tilhører hele Folket. Det tilkommer derfor ikke tilfældige kommuner, turistforeninger, lodsejere og naboer alene at bestemme over erindringssteder sådan som styregruppen hidtil har forestillet sig. Himmelbjerget er Folkets Bjerg. Vil man foretage forandringer på Himmelbjerget, må der afholdes borgerinddragelsesmøder i folkemødernes ånd. Himmelbjerget som erindringssted betyder meget for mange borgere i dette land. Det viser også de mange overvejende negative reaktioner på Helhedsplanens indhold, specielt dem, der berører området omkring Tårnet, Slangestien og Hotel Julsø. Rigtig mange har været netop her. Det er det område, der står klart i deres bevidsthed. Det er her erindringerne vokser og vokser. Det er det identitetsskabende i forhold til stedet. Det er her traditionerne er manifesteret. Derfor skal disse områder vedligeholdes og renoveres nænsomt i overensstemmelse med, hvad 180 års traditioner berettiger til.
Der er ingen fysiske spor efter de første folkemøder på Himmelbjerget. Fra beskrivelser nævnes, at talerstolen var en interimistisk sammentømret forhøjning, eller ofte en hestevogn, og så var der telte og danseestrader etableret til lejligheden. Så kom Himmelbjergtårnet til i 1875. I 1882 blev der rejst en mindesten over Blicher. Den var den første af en række mindesten, hvoraf den sidste blev rejst i 1929. Den nuværende talerstol blev indviet i 1925.
Den udbredte trafik på Kollen omkring tårnet og ned ad Bjerget mod Julsø nedsled med årene vegetationen, og det muliggjorde regnvandets erosion i skrænterne (fig. 1&2).


Slangestien blev derfor anlagt i 1902 og erstattede en grim sandet sti (fig. 3). De markante rækværker (fig. 4) langs stierne og rundt om Kollen med Tårnet skulle forhindre nedslidning af vegetationen.


F

Netop Himmelbjergtårnet, Slangestien og det markante rækværk er ikonisk for Himmelbjerget, og står på nethinden hos alle generationer af besøgende. Det er en del af en næsten 150-årrig historie og skal bevares og beskyttes ligesom området ved mindestenene.
Altså ingen selfieudsigtsposter, udsigtskasser eller solsofaer. Søbad, strand og liggestole i skrænten strider både mod sund fornuft (med en beliggenhed, der er vindeksponeret og rettet mod nord) og mod den særlige stemning, der er omkring Hotel Julsø.

Fornyelse: genskab guldalderlandskabet.
I andre områder kan der skabes flotte oplevelsesrige fornyelser, omfattende nye spektakulære broer og udsigter, samt en formidling af Bjergets natur og kultur.
I Helhedsplanen er LabLand´s prospekt over P1, P2 og Himmelbjergets højdeforhold helt ude af trit med virkeligheden og besøgendes oplevelse (fig. 7 & 8).


Det undrer-ja ligefrem skuffer-mange, at man ad landevejen kører ned til Bjerget. På grund af den meget tætte skov og underskov mellem de to P-Pladser observerer de færreste, specielt om sommeren, at de også kører over en 80 m lang og 12 m høj vejdæmning (fig. 9).

Man bemærker derfor ikke de landskabelige sammenhænge (fig. 10). Kombinationen af forårslys og sne gør det muligt at skimte vejdæmningen mellem P1 og P2 (fig. 11). Dæmningen burde erstattes af en træbro, der ikke spærrer for de dramatiske udsigter.


En selvbærende bro: Der er én god idé i LabLand´s plan, nemlig at flytte parkeringen fra P1 til P2 og lave en sti med en gangbro over slugten, der adskiller de to parkeringspladser, se fig.7. Ikke fordi der er nogen grund til at mistænke dem for at vide, hvorfor idéen er nærmest genial. Gangbroen er givetvis en af deres wauw-effekter. Det virkeligt geniale kommer dog først frem, når den omtalte bombastiske vejdæmning, hvorpå Himmelbjergvejen føres over kløften vest for den foreslåede gangbro, fjernes helt og erstattes med en selvbærende brokonstruktion. Der skal desuden ryddes i underskoven, fjernes noget selvsået gran og fældes enkelte træer, så der åbnes for, at den underliggende, V-formede erosionskløft kan overskues i sin helhed. Herved synliggøres det naturlige, autentiske(geologiske) landskab og resultatet af de stærke erosionskræfter, der skabte Himmelbjerget. Der vil skabes nogle svimlende udsigter og ankomsten til Himmelbjerget vil blive en kæmpe visuel oplevelse og ikke i bogstavelig forstand en nedtur. Det er netop dette kløftlandskab, der giver Himmelhjergegnen sin dramatiske skønhed.
Som en sidegevinst kan det muligvis kvalificere Himmelbjerget til en plads på den nationale liste over GeoSites.
Projektet skal tage højde for en fredning, skovloven og ejerskabsforholdene.
Vejdæmningen ligger uden for fredningen, og den er en kommunal offentlig vej, så her er der ikke umiddelbart noget problem.
Stien og gangbroen skal anlægges i skov og delvis i fredet område, så det kræver dispensation! Når underskoven, spredte grantræer og enkelte andre træer fjernes, ændrer det ikke ved, at skoven stadig er skov. Så hvis der ikke foreligger nogle bindende krav om skovdriftens karakter eller ændringerne kan indpasses i den, burde det ikke være et problem, hvis lodsejerne er indforståede.
Ifølge det Stilling baserede Wood-ways´ direktør er det teknisk muligt at fremstille begge broer som bæredygtige trækonstruktioner. Gangbroen vil anslået koste 5-6 mio.
Hvilket landskab ønskes?
Bykernerne i gamle europæiske byer består ofte af bygninger fra middelalderen. Med tiden fulgte de den herskende arkitektoniske mode, og fik henholdsvis en renæssance, barok og nyklassicistisk facade. Når man så i dag vil restaurere bygningerne, må der vælges, ved hvilken facade man vil stoppe. Hvilket byrum ønsker vi?
Det åbne landskab:På samme måde her. Hvilken natur ønsker vi omkring Himmelbjerget? Hvis naturen på Himmelbjergegnen siden sidste istid havde udviklet sig naturligt, ville den hovedsagelig være endt med at bestå af en 25-35 m høj, relativ tæt bøgeskov med indslag af eg på de mere tørre og fugtige områder og en ellesump langs åer og søer. Alle nåletræer i Midtjylland er plantede eller spredt fra beplantninger. Naturligt vil stormfald og skovbrande have skabt lysåbne arealer, der så kunne vedligeholdes af megafaunaen, eksempelvis skovelefanter, skovnæsehorn, kæmpehjort, urokse og vildheste. De er udryddet af vores forfædre og er kun dokumenterede fra skeletfund. Det betyder, at den del af vores flora og fauna, der er afhængig af lysåbne arealer har haft det sværere i vores mellemistid end i de foregående, indtil stenalderbønderne for ca. 6000 år siden begyndte at af brænde skoven (svedjebrug) for at skaffe plads til deres agre og græsningsmuligheder til deres kvæg. Op til landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet udgjorde overdrev og heder sammen med sandflugtsarealer, kystklitter, søer og moser tilsammen langt den største del af arealet i Danmark. Ved indførelsen Skovforordningen af 1805 udgjorde skovarealet kun ca. 2 %. Agerarealet, hvoraf ca. 1/3 lå brak udgjorde på landsgennemsnit 29 %, i Vest- og Midtjylland kun 15 %. Det var dette åbne landskab, guldaldermalerne forevigede i første halvdel af 1800-tallet.


.Det var dette guldalderlandskab Steen Blicher valgte som ”kulisse” i 1830érne, inden han indkaldte til sit første folkemøde i 1839. Ved at holde Himmelbjerget delvis fri for skov, er det også dette åbne landskab, Naturstyrelsen har valgt.
En stor attraktion ved Himmelbjerget kunne blive at skabe/genskabe dette historiske landskab fra romantikken.
I dag foregår naturplejen maskinelt, hvilket afsætter grimme spor i landskabet.

Mange steder i landet har Naturstyrelsen valgt at udføre naturpleje med dyrehold. Styrelsen forsøger sig bl.a. med europæisk bison, skotsk højlandskvæg, ”vilde heste”, geder og får.


Hvis man skulle vælge at bygge broer mellem P1 og P2 og fjerne underskoven, vil man nærme sig et guldalderlandskab, men samtidig stå med en større naturplejeopgave, der kunne løses med dyrehold. Det vil som tillægsgevinst give såvel børn som voksne endnu en rig oplevelse.
Afsætnings- og vendeplads.
På den lille p-plads overfor turistinformationen kunne der indrettes en vendeplads med terminal for varer til hotel og kiosker. Her kunne udflugtsbusser sætte gæster af og returnere til P2, så de ikke fylder op på P1. Der kunne også indrettes afsætningsmulighed og faciliteter for handicappede. Herfra kunne der laves et handicapvenligt stisystem rundt på Himmelbjergpladsen og til Tårnet. Dertil kræves en stabil hård belægning fremstillet af stabilt grus evt. forstærket med stenmel.
Himmelbjergpladsen.
Den frigivne plads på P1 sammen med det grønne område ved kioskerne – Himmelbjergpladsen – kan så anvendes til formidling, til picnic- steder med en fornem udsigt over Julsø, mm.. Nyt hotel, kvalitetsmadmarkeder i flere prislag og bedre toiletforhold vil også gøre pladsen yderligere attraktiv. Det kunne fastholde de besøgende her i nogen tid og derved aflaste selve Kollen for trafik. Det vil skabe mere ro omkring oplevelsen herfra.
Mørke er i dag et sjældent fænomen. Det kunne også blive en attraktion. Undlad som nu belysning på P1 og P2 og stjernehimlen bliver overvældende (kontakt Dansk Astronomisk Selskab for anbefalelsesværdige observationsmuligheder).
Formidling.
Der findes stort set ingen formidling på Himmelbjerget, og slet ikke af dets funktion som erindringssted. Imidlertid er baggrunden for Himmelbjergfesterne ikke længere en del af vores almendannelse. Det kan formidling råde bod på.
Historie: Når Blicher valgte Himmelbjerget til sine folkemøder har det sandsynligvis baggrund i romantikkens vision om, ”at verden hænger sammen som en harmonisk helhed, som en organisme, der også omfatter mennesket, historien og naturen”. Han kunne ikke have valgt et mere storslået naturscenarium end Himmelbjerget som baggrund for festerne. De første Himmelbjergfester blev koncentreret om sproget(sangen), fædrelandet og det nordiske fællesskab. Demokratitanker blev på grund af censuren og frygten for, at det kunne opfattes som majestætsfornærmelse, kun antydet. Man risikerede landsforvisning, tugthus eller dødsstraf i skyggen af enevældets diktatur. Hvorfor ”gav” kongen så grundloven? Den europæiske historiske baggrund er konteksten! Hvorfor Himmelbjergtårnet? Var Tårnet en protest? Hvad skete der siden og ellers på Bjerget? Der er mange historier at fortælle/formidle.
Det kræver en kompetent institution, der kan formidle dette miks af myter og historiske fakta. Det er nok en forglemmelse, når Museum Skanderborg ikke står nævnt i den gruppe af institutioner, der kan inddrages i ad hoc – arbejdsgrupper. Museet vil ellers være et oplagt fagligt valg til netop denne del af formidlingsopgaven.
Landskabet: Nogle stikord. Hvorfor ligger Søhøjlandet højt.? Hvordan er de store Ø-V-orienterede dale dannet? Hvorfor de mange søer? Gudenflodens forløb? Himmelbjerget og de andre bjerge, koller og høje? Skovens indvandring efter sidste istid? Megafaunaen? Naturpleje – maskiner kontra dyreflokke?
Flora og fauna: Formidling af den aktuelle flora og fauna.
En søgning på bæredygtighed på Skanderborg Kommunes hjemmeside giver 73 resultater. Nummer 74 skal selvfølgelig være Himmelbjerget.