Forslag stillet af Anders Hougaard, 12. februar 2019
Baggrund:
Folkelige møder, kultur og muntert samvær er en central del af den historiske skabelse af Himmelbjerget, der går endnu længere tilbage end Blichers folkefester. Her har plæneområdet mellem parkeringspladsen (P1) og talerstolen i mange år udgjort en slags folkepark som med grundlovsmøder, koncerter, leg, fest og skuespil har været med til at videreføre Bjergets identitet og rolle som folkeligt samlingssted og kulturelt midtpunkt. Dog er det sparsomt, hvad man har gjort af arkitektoniske tiltag for at imødekomme disse aktiviteter indretningsmæssigt. Således står Anton Rosens talerstol som eneste fysiske vidnesbyrd om og facilitet for folkelig og kulturel samling. Men stolen står noget isoleret i et hjørne af parken, som afskæres fra resten af et stejlt stykke plæne (”gryden”), der ikke indbyder publikum til at slå sig ned på det.
Plæneområdet udgør en del af Bjerget, som allerede i mange år har været kraftigt formet af menneskehånd og påvirket af menneskelig færden. Derfor byder området sig til i forhold til tiltag, der kræver en vis indgriben i miljøet, uden det går ud over bjergområdets karakteristiske landskabelige og naturmæssige fremtoning. Det viser sig endog, at ved forholdsvis begrænsede og skånsomme indgreb kan det, der nu fremstår som et lidt ubekvemt—omend smukt og atmosfærefyldt—folkesamlingsområde, vendes til et område, der på praktisk vis understøtter og faciliterer stedets historisk kulturelle karakter og yderligere integrerer det kulturelle islæt med den sublime natur.
Fra stejl plæne til grønne siddepladser:
Med inspiration fra andre grønne amfiteatre og “grønne terrasser” kan det stejle plænestykke udnyttes til indretning af “hylder” med siddepladser, der er vendt mod området omkring talerstolen. En simpel scene kan placeres under og i tilknytning til talerstolen. Et sådan tiltag kan gavne, understøtte og udvikle området i en række henseender:
- Et grønt amfiteater vil i sig selv udgøre en attraktion, hvis form udspringer direkte af de muligheder stedet giver og som udvider mulighederne for kulturelle og folkelige begivenheder på Bjerget
- Siddepladserne vil integrere talerstolen med resten af plæneområdet. Det grønne amfiteater vil således glide over i resten af det eksisterende plæneområde, og begge dele kan inddrages ved begivenheder, hvor der samles et stort publikum. Siddepladserne og scenen vil desuden fremhæve talerstolen, og dermed ”trække den frem” fra sin lidt afsondrede placering og i stedet for give den en “æresplads”.
- Et grønt amfiteater vil udgøre en fysisk manifestation af Bjergets identitet som kulturelt og folkeligt samlingspunkt.
- På almindelig dage, hvor der ikke er arrangementer, der gør brug af amfiteatret, kan siddepladserne/”hylderne” indtages af besøgende. Her kan man hvile, indtage medbragt mad og nyde udsigten.
Danmarks sublime amfiteater:
Med sin form og beliggenhed vil det grønne amfiteater være ganske enestående. Omkranset af høje gamle træer og mindesmærker og med det varierede og smukke terræn vil teatret i sig selv være særdeles stemningsfuldt. Det mest åbenlyse særtræk ved teatret vil dog nok være den mageløse udsigt gennem træerne, over søerne og videre over det høje landsskab omkring Laven. Den simple scene vil således være komplementeret af et overvældende ”bagtæppe”. Teatret vil kort sagt indfange alt det skønne og særegne ved Himmelbjerget. Det vil kunne byde på totaloplevelser, hvor begivenhederne på scenen, omgivelserne og udsigten sammen vil kunne gå op i en højere enhed.
Et skånsomt ”indgreb”:
Scenen foreslås holdt ganske simpel (den kan altid udvides og peppes op til særlige lejligheder), og sammen med siddepladserne skal udformning og materiale være i harmoni med omgivelserne. Arkitekturen skal ikke i særlig grad drage opmærksomhed mod sig selv, men sammen med omgivelserne udgøre en helhed, der er ekstraordinær. De anvendte materialer kan være sten eller træ eller begge dele. Der kan eventuelt også udtænkes måder, hvorpå amfiteatret til hverdag kun står i ganske basal form, imens yderligere nødvendige elementer kun sættes op i direkte forbindelse med teaterbegivenheder.
En ny ”stor æra”: Himmelscenen som ramme for kultur, folkelig samling og formidling:
Himmelscenen vil kunne facilitere en række aktiviteter af både ”højkulturel” og bred folkelig og turistmæssig karakter. Den vil kunne skabe rammerne for en ny ”stor æra” for Bjerget som solidt historisk forankret omdrejningspunkt for kultur, politik og folkelig samling på både lokalt, nationalt og internationalt plan. De skønne og spændende rammer vil med deres markante ”personlighed” kunne appellere til og inspirere til særlig opførsel af forestillinger inden for dans, musik, sang, skuespil og meget mere. Scenen kan ligeledes facilitere taler, debatter, forelæsninger og særlig formidling af Bjerget og dets historie. Hermed kan Bjerget for alvor vende tilbage til sin ”mytologiske” rolle i folkelig ”vækkelse” og som folkelig identitetsskaber og –bærer.
Billedmateriale:
Siddepladserne kan udgøres af ”hylder” i bakken. Disse hylder kan antage mange former og højder, og de kan understøttes på forskellig vis. Siddepladser kan ”opgraderes” med faste eller mobile installationer i træ.
Scenen kan lægges ned i niveau med omgivelserne, hæves over grundplanet eller skydes ud over den videre hældning i terrænet.
Teatret kan indrammes og forskønnes yderligere med stedsgrøn bevoksning og/eller planter, som i sekvens springer i blomst over en stor del af sommerhalvåret.
Trapper kan udgøres alene af formning af plænen, eller træ/sten-trapper kan lægges ind i den skrånende plæne.
For at bevare og styrke den intime, stemningsfyldte atmosfære kan buske og træer plantes i tilskuerrækkerne på en vis, hvor de ikke forstyrrer for meget.
