Hvordan kunne vi dog tro andet?
Det politiske efterår omkring Himmelbjerget og Helhedsplanen er blevet kanoneret ud over rampen. Meldingerne flyver frem og tilbage.
På Folkets Bjerg holder vi blikket fast rettet imod det, der betyder noget i kampen for en nænsom og respektfuld videreførsel af Bjerget.
Helhedsplanen ligger i Økonomiudvalget og ”Styregruppe” er blevet til ”arbejdsgruppe” (stort set med personsammenfald, ser det ud til – dog med tilføjelse af Turistforeningen). Ifølge citater af Birte Andersen og Lisbeth Binderup i en artikel i Ugebladet skal denne gruppe være i DIALOG med ”interessenter som Hjejleselskabet, Silkeborg Kommune, spejderne og naboer” (Birte Andersen), men det tilføjes ”at arbejdsgruppen i den kommende tid vil holde møder med alle de parter, der er at finde på og omkring Himmelbjerget, herunder også kritikere af planen”.
Har protesten nyttet noget?
Altså, står disse udtalelser til troende, er udmeldingen, at den folkelige protest, rent procesmæssigt, ingen som helst (reel) betydning får! Man har i det seneste halvandet år været i DIALOG med UDVALGTE interessenter og konsulenter, og det der er kommet ud af den proces (LÆS: det man har valgt at tage med derfra –for meget er blevet sagt af interessenter, som IKKE er kommet med) kører man videre med i en gruppe, der er den samme og som er i dialog med stort set de samme parter. Og så holder man også lige et møde med kritikere.
Som vi hele tiden har sagt: ARBEJDET ER FØRST LIGE BEGYNDT!
Vi jublede med EN ARM i forgårs, i dag kigger vi med HEFTIG KRADSBØRSTIGHED på den proces, som de seneste udtalelser udlægger foran os.
Kommune 3.0 er, som den siger, ”borgerindragende”, MEN indtil videre er præmissen den, at man selv vælger de borgere, man er ”i dialog med”. Resten kan ”komme til møde”. ”Borgere” er som i det gamle Grækenland IKKE alle, men en særligt priviligeret skare.
#folketsbjerg #høtyvetid