Anders Hougaard nåede i sidste øjeblik at indtaste et høringssvar på vegne af Folkets Bjerg:
Overordnet set er det glædeligt at se, at E+N Arkitektur i sit oplæg har fokus på kulturarv og det særegne ved denne slags steder. Dette høringssvar kan læses som en slags indskærpning af denne fokus. For til trods for at oplægget i sin prosa omhyggeligt knytter an til traditionen for traktørsteder og den lokale historie, kan selve den visuelle illustration sammen med visse centrale dele af prosaen godt give anledning til bekymring.
Det hedder i teksten, at “Historien og sjælen er stadig forankret i den bevarede boligfløj, og det nye bygningsanlæg skal på en nutidig facon spille sammen med den historiske bygning, der transformeres tilbage til hotel, og samtidigt tilføje et nyt lag i stedets og hotellets historie, mens funktionernes samspil skal sikre en stabil og effektiv drift.” “Spille sammen med” lægger op til en mere uforpligtende relation mellem det moderne og det historiske. Og når man sammenholder teksten med billedmaterialet styrkes indtrykket af det mere historisk uforpligtende. Man lader den historiske tråd være repræsenteret i den i forvejen bevarede bygning, imens den nye bygning i sig selv står som et moderne hotel til trods for pavillon-stilen. Derfor fornemmes den fare i det, at man ender med et produkt i stil med det, man ser mange andre steder: hvor noget markant nyt sættes sammen med noget markant ældre, hvilket måske nok kan give et arkitektonisk set interessant samspil, men samtidig ofrer, det som ellers kan menes at være det centrale netop her: at fastholde en tydelig forbindelse til det historisk særegne gennem hele det samlede projekt.
I forlængelse af dette er det vigtigt at betone, at når der i indkaldelsen af høringssvar spørges “Hvordan kan nyt byggeri tilpasses det omgivende landskab?”, så skal det huskes, at landskab ikke kun består af natur! Himmelbjerget er et særegent kulturlandskab, hvor diverse kulturelle træk har sat sine spor og gjort Bjerget til det, det idag og gennem tiden er blevet genkendt som. En tilpasning, som udelukkende eller overvejende fokuserer på naturen garanterer ikke, at man ikke udvikler et produkt, der ligger meget langt fra noget genkendeligt “himmelbjergsagtigt”. Her kan så bemærkes en beskrivelse i E+Ns oplæg, som i positiv retning synes at adskille sig fra det, der citeredes ovenfor: “intentionen er at skabe en nutidig fortolkning af et traktørsted i kombination med et moderne hotel. Det er et ønske, at skabe tydeligt slægtskab mellem den bevarede boligfløj og det nye bygningsanlæg.” En “nutidig fortolkning” betyder vel, at man mere forpligtende trækker på de historiske spor? Særligt når det samtidig nævnes, at der ønskes “slægtskab” mellem den bevarede boligfløj og det nye bygningsanlæg.
Ordet “slægtskab” opfattes som noget helt andet end “spille sammen med”. “Slægtskab” lægger op til noget meget mere bogstaveligt og tydeligt end “spille sammen med”, som synes at kunne udlægges meget frit og abstrakt. Hvis vi kan tillade os denne strammere tolkning af “slægtskab”, hvilket dette høringssvar stærkt anbefaler, må det være oplagt, at der i det videre arbejde med tegningerne kigges mere indgående på historiske træk og knyttes mere bogstaveligt og markant an til disse.
Som eksempel på tækning i det historisk særegne linkes her til et længere indlæg af undertegnede i JP Aarhus: “Det nye Hotel Julsø bør bygges i schweizerstil for at passe til bjergets dna”.
Indlægget skal ikke forstås som en insisteren på netop een stilart eller som præference for det pastiche-agtige – slet ikke! Det skal her i lige så høj grad læses som udtryk for en attitude i tilgangen til udvikling af en ny hotelbygning! Vigtigheden af en tydelig stilistisk, historisk kobling ligger i Bjergets kulturelle betydning, og dermed også særlige turistmæssige værdi. Man kan opleve smuk natur og flotte hoteller rigtig mange steder i verden. Men kun ét sted i verden kan man opleve den særlige danske og midtjyske kobling af sublim natur, folklore, nyere historie og kultur. Bjerget er en kombination af et udflugtsmål og et stykke samfundspoesi – se f.eks. Himmelbjerget er samfundspoesi. Derfor ville det være et stort tab af historisk, regional og kulturel kobling, hvis man ikke lagde sig i selen for at signalere denne tydeligt i den kommende bygning, der får så central en plads som synlig pynt på og port til Bjerget.
Det nye Hotel Julsø vil på en ikonisk lokation sætte et meget vigtigt visuelt budskab i hovedet på den besøgende. Det man derfor må spørge sig selv er: Skal denne oplevelse være oplevelsen af en “hvilken som helst” attraktiv destination, eller skal den være oplevelsen af en særlig lokalitet? Ankomsten fra søvejen er ikonisk. Siden 1861 har Hjejlen fragtet besøgende til dette punkt. Og gennem de store grundlovsmøders tid (slutningen af 1800-tallet) har koblingen mellem jernbane, både og bjerg været det, der specifikt tegnede folkebjerget og gjorde det til et særligt sted i dansk historie. Vælger man en form for mere globalt turisme-udtryk eller stiller man sig tilfreds med mere løst at “spille sammen med” det historiske, svækkes eller ligefrem fjernes forbindelsen til denne historie og til det visuelle udtryk, der har sat mange generationers folkelige udflugter i ramme.
Havnedelen bør i øvrigt styrkes og udvides. Flere besøgende kan potentielt trækkes til denne vej og dermed aflaste vejene. Her kunne udvidet rutefart medtænkes, lige som det første trætildækkede stykke af ruten op ad Bjerget kan styrkes med diskrete forbedringer for besværede gående og handicappede. Endelig, hvad angår rekreativ anvendelse, er der mange muligheder. Se f.eks. igen “Det nye Hotel Julsø bør bygges i schweizerstil for at passe til bjergets dna”.