Den 20. januar 2021 blev Folkets Bjerg interviewet af Hasløv & Kjærsgaard mhp. udarbejdelse af en hvidbog for det videre arbejde med Himmelbjerget: kommunens overblik
Vi præsenterede 27 slides med links og referencer til yderligere arbejde. Denne side vil løbende blive opdateret med udpluk af og links til vores arbejde.
Udpluk:
Tre overordnede punkter:
- Området der starter på den anden side af vejen, som adskiller P1 fra plæneområdet er “urørligt”. Her bør man – med begrænsede undtagelser (se grønt amfiteater) – ikke rejse nye konstruktioner eller gøre andre større indgreb. Her handler det om reparation, vedligehold og langt overvejende diskrete tiltag.
- På resten af området skal der være gode grunde til at rejse nye konstruktioner eller gøre mere markante indgreb, og dette skal gøres i overensstemmelse med Bjergets ånd.
- Folkets Bjerg er eneste involverede græsrodsbevægelse. Og som eneste deltager i interview-runden er vores fokus på Bjerget “som sådan”.
Svar på kommunens oplæg:
Skanderborg Kommunen spørger, hvad ånden omkring Bjerget er. Vi har identificeret 7 sammenflettede grene i Bjergets ånd:
Stedsånd:
Stedsånd er et meget gammelt begreb, som ofte har været anvendt som vejledende i forhold til anlæggelse af bygninger og områder i landskabet. Stedsåndsbegrebet inddrages typisk ved steder, der for mange er særligt betydningsfulde.
Begrebet betoner, at steder ikke bare er fysiske og funktionelle størrelser. Steder har betydning. Steder former os, lige som vi former og giver liv til steder. Det er på steder, at vores liv udfolder sig på sin særlige måde. Det er på steder, at vi dvæler som mennesker.
Stedsånd kan vi opfatte som værende den måde, hvorpå et sted bevæger os til at dvæle i det på.
*Himmel*Bjerget* angiver vores placering som levende, dødelige væsner: Himmel – Menneske – Bjerg
På *Himmel*Bjergets* kol bringes vi en smule tættere på guderne (som dvæler i himlen) i den forstand, at vi føres over landskabet, som på sin måde præsenterer sig selv for os til betragtning. Landskabet “skænker” os en udsigt over sig selv, som naturligt udspringer af det og er en del af det . Udsigten “anviser” således den måde, hvorpå landskabet skal betragtes “autentisk”.
I denne udsigt trækkes vi tilbage fra den vanemæssige dvælen nede i landskabet. Den løftede, tilbagetrukne tilstand overvælder os, fordi vi placeres i en fornemmelse af fuldkommenhed, en fornemmelse af det sublime.
Kollen har også “tilrettelagt” sin egen indtagelse som beskrevet i Blichers novelle Himmelbjerget (1833). Det ikoniske hegn visualiserer den vandrendes stier gennem skov og på bakker. Når vi besøger Bjerget og bevæger os ud mod Kollen, gentager vi kulminationen på hans vandring. Vi går med ham ud af det tætte løv og ud på den åbne Kol. Det er Bjergets helt store, naturgivne spændingsmoment: “Gjennem skraae Dale bugtede Stien stedse opad; men det tætte Løv betog os Udsigten. Omsider traadte vi atter ud af Skoven, og stode nu paa Himmelbjerget.”
Når man kommer ud på Kollen, finder man at hegnet fortsætter, at der er belægning og et markant tårn. Arkitekturen er tydelig. Men vigtigt er det, at arkitekturen ikke i særlig grad lægger sig imellem vandreren og udsigten eller modificerer udsigten. Sker det, berøves man den naturligt stedsskabte og stedsbundne indtagelse af udsigten.
Bemærk iøvrigt, hvordan plateauet skråner, således at man skal næsten helt frem til kanten før udsigten viser sig. Man bevæger sig altså langsomt op mod en pludselig åbenbaring, som man kan se venter forude. Igen: det er Bjergets helt store spændingsmoment. (Indtagelsen af Bjergets top er helt anderledes, når man vandrer fra Julsø og op. Det beskrives andetsteds.)
Bjerget rummer bygninger og arkitektoniske træk fra forskellige tider. Flere af disse er både en del af Bjergets ånd, ligesom de indfanger stedsånden. Det gælder blandt andet Ørneboden. Med et organisk, blødt dække og skygge og ly til intim forsamling viser den, hvordan landskabet bevæger een til at dvæle i det: man kan i området finde uendeligt mange naturlige kroge, pladser under trækronerne, hulninger og vige, hvor man kan gemme sige, samles intimt, hvile og kigge ud på omgivelserne.
Eksempler på tiltag, der følger stedsånden – eller ikke går på tværs af den:
Anders Hougaard, et grønt amfiteater:
Frede Johannesens alternative helhedsplan:
Videre læsning:
Jakobsen, Torben. 2018. “Forslag om amfiteater på Himmelbjerget“. Artikel i Midtjyllands Avis, 26. februar 2019.
Hougaard, Anders. 2020. “Kampen om Landskabet: Politisk entreprenørisme og stedsånd”. Landskab nr. 8.
Hougaard, Anders. 2020. “Domesticeringen af naturen“. Arkitekten, vol. 122, s. 34-38
Hougaard, Anders. 2019. “For udsigtens skyld“. Kronik i Weekendavisen, 25. januar.
Hougaard, Anders. 2018. “Himmelbjergets helhedsplan er en omgang lammende, fantasiforladt øregejl“. Kronik i JP Aarhus 19. juni.